Scenen er sat. Vi befinder os i 1950’erne – i en anden tid.
Manden i den mørkeblå habitjakke ser ud til at være i dybe eksistentialistiske overvejelser.
Som om han prøver at huske, om det er hans tur til at gå tur med gravhunden eller tage skraldet med ud, når han går på arbejde?
Gravhunden selv er mere optaget af kælent at smyge sig rundt om sin trehovede herre, i håb om at få noget opmærksomhed.
Imens står hustruen tålmodigt ventende med den tomme bakke og undrer sig over, om nogen af de tre hoveder nogensinde har tænkt sig at tage på arbejde.
Så måske er tre hoveder ikke bedre et?
Især ikke, hvis det ene ikke ved, hvad de to andre foretager sig.
Og hvad venter hustruen på?
Discover more from Artist Ann-Lisbeth Sanvig
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
